I en verden, hvor sundhed og velbefindende er grundlæggende prioriteter, er det vigtigt at være opmærksom på en af de vigtigste ting i vores krop: fordøjelsessystemet. Fordøjelsessundhed handler ikke kun om at undgå ubehag i maven men har også en betydelig indvirkning på vores generelle velbefindende.

Fordøjelsessystemet er et komplekst netværk bestående af organer, væv og mikroorganismer, der arbejder sammen om at nedbryde de fødevarer, vi spiser, udtrække essentielle næringsstoffer og fjerne affaldsstoffer.⁽¹⁾ Når vores system fungerer korrekt, føler vi os energiske, vitale og i godt humør. Det er blevet påvist igennem forskellige undersøgelser, at et godt fordøjelseshelbred ikke kun er vigtigt for fysisk velbehag men også for følelsesmæssigt velbefindende, mental sundhed og tilmed immunsystemet. ^(2-4)

I nutidens samfund er fordøjelsesproblemer meget udbredte og omfatter en lang række funktionelle symptomer såsom diarré og/eller forstoppelse, luft i maven, sløv fordøjelse og oppustethed.⁽⁵⁾ Det anslås, at over 332 millioner mennesker lever med en fordøjelseslidelse i Europa ifølge en rapport fra United European Gastroenterology (UEG).⁽⁶⁾ 
Utvivlsomt kan det at leve med disse symptomer i væsentlig grad påvirke livskvaliteten for mennesker og forstyrre daglige aktiviteter, arbejde, personlige relationer og det følelsesmæssige velbefindende for de berørte personer.^(7,8)

I denne sammenhæng har tarmmikrofloraen, som henviser til lokalsamfundet af mikroorganismer, der befinder sig i fordøjelseskanalen⁽⁹⁾, fået betydelig opmærksomhed i den seneste tid. At forstå relevansen af mikrofloraen og dens forhold til fordøjelsessundhed har udviklet sig hurtigt og er blevet et aktivt og stadigt voksende forskningsområde.

Tarmmikrofloraen spiller en væsentlig rolle i fordøjelsen og optagelsen af næringsstoffer, i metabolismen, med produktionen af vitaminer og bioaktive forbindelser og i reguleringen af immunsystemet med beskyttelse mod patogener.^(3,10) Derudover interagerer den med nervesystemet gennem tarmhjernens akse, hvilket påvirker humør, adfærd og hjernekognitiv funktion.⁽¹¹⁾

En forstyrrelse af tilstanden i dette mikrobielle fællesskab, der er bosiddende i fordøjelseskanalen, kaldes dysbiose. Denne ubalance kan opstå på grund af forskellige faktorer såsom kost, livsstil, stress, medicinbrug (såsom antibiotika) og visse medicinske tilstande. Når dysbiose forekommer, er der en forstyrrelse i den normale sammensætning af tarmmikrofloraen, hvilket ofte fører til en overvækst af skadelige bakterier og et fald i gavnlige bakterier.^(12,13)

Konsekvenserne af dysbiose er blevet forbundet med udviklingen af fordøjelsessymptomer og -lidelser.⁽¹⁴⁾ Adskillige forskningsforsøg antyder, at dysbiose er forbundet med inflammatorisk tarmsygdom (såsom Crohns sygdom og ulcerøs colitis), irritabel tarmsyndrom (IBS), allergier, fedme, ud over en lang række sygdomme, der vedrører manglende evne til at fordøje, såsom stofskiftesygdomme, inflammatoriske sygdomme, neuropsykiatriske lidelser og autoimmun sygdom.^(15-21)

Anerkendelsen af relevansen af tarmmikrofloraen har genereret et paradigmeskift i tilgangen til fordøjelsesproblemer og har belyst dets potentiale som et reservoir af fornuftige biomarkører i tilfælde af en hvilken som helst ændring.

I denne henseende fungerer tarmmikrofloraen som et analytisk værktøj inden for fordøjelsessundhed og er tænkt som en nøglestrategi til at give et komplet overblik over alles fordøjelsessundhed, så vi kan bidrage med rationel, personlig og effektiv beslutningstagning for at forbedre tarmsundheden og i sidste ende generelt velbefindende. Dens sammensætning og mangfoldighed kan give vigtige fingerpeg om tilstanden af vores fordøjelsessystem og vores generelle sundhed. Teknologiske fremskridt har gjort det muligt yderligere at udforske dens sammensætning og funktion og i stigende grad anerkende den grundlæggende rolle, som tarmmikrofloraen spiller for fordøjelsessundheden, og vigtigheden af at holde dette økosystem i balance.^(22-24)

Derfor er håndtering af dysbiose fra tarmmikrofloraens perspektiv afgørende for at genoprette balancen i fordøjelsessystemet og fremme den generelle sundhed. 

Ved at identificere specifikke mikrobielle signaturer for forskellige fordøjelsessygdomme og ved hjælp af kvantitativ PCR-metodologi har GoodGut udviklet tre ikke-invasive fækale mikrobielle test*:

• Til forebyggelse og forbedring af tarmsundhed gennem diagnosen dysbiose.
• Til positiv diagnose af irritabel tarmsyndrom.
• Til påvisning af kolorektal kræft.

GoodGut har til formål at introducere tarmmikrofloraen som en ny klinisk standard til forebyggelse, diagnose og behandling af fordøjelsessygdomme for at forbedre livskvaliteten for patienter, der lider af dem, og stå over for aktuelle sundhedsudfordringer med innovative løsninger med stor effekt.

^{*Disse test kræver forudgående recept.}

Referencer

^{1.    National Institute of Diabetes and Digestive and Kidney Disease. Your Digestive System & How it Works [Internet]. [Citeret 24. maj 2024]. Tilgængelig fra: https://www.niddk.nih.gov/health-information/digestive-diseases/digestive-system-how-it-works
2.    Appleton J. The Gut-Brain Axis: Influence of Microbiota on Mood and Mental Health. Integr Med Encinitas Calif. 2018 Aug;17(4):28–32. 
3.    Hou K, Wu ZX, Chen XY, Wang JQ, Zhang D, Xiao C, et al. Microbiota in health and diseases. Signal Transduct Target Ther. 2022 Apr 23;7(1):135. 
4.    Winter G, Hart RA, Charlesworth RPG, Sharpley CF. Gut microbiome and depression: what we know and what we need to know. Rev Neurosci. 2018 Aug 28;29(6):629–43. 
5.    American College of Gastroenterology. Common Gastrointestinal (GI) Symptoms [Internet]. [Citeret 24. maj 2024]. Available from: https://gi.org/topics/common-gi-symptoms/
6.    The Lancet Gastroenterology & Hepatology. Tackling the burden of digestive disorders in Europe. Lancet Gastroenterol Hepatol. 2023 Feb;8(2):95. 
7.    Tielemans MM, Jaspers Focks J, Van Rossum LGM, Eikendal T, Jansen JBMJ, Laheij RJF, et al. Gastrointestinal Symptoms are Still Prevalent and Negatively Impact Health-Related Quality of Life: A Large Cross-Sectional Population Based Study in The Netherlands. Baradaran HR, editor. PLoS ONE. 2013 Jul 29;8(7):e69876. 
8.    Black CJ, Drossman DA, Talley NJ, Ruddy J, Ford AC. Functional gastrointestinal disorders: advances in understanding and management. The Lancet. 2020 Nov;396(10263):1664–74. 
9.    Thursby E, Juge N. Introduction to the human gut microbiota. Biochem J. 2017 Jun 1;474(11):1823–36. 
10.    Jandhyala SM, Talukdar R, Subramanyam C, Vuyyuru H, Sasikala M, Nageshwar Reddy D. Role of the normal gut microbiota. World J Gastroenterol. 2015 Aug 7;21(29):8787–803. 
11.    Morais LH, Schreiber HL, Mazmanian SK. The gut microbiota–brain axis in behaviour and brain disorders. Nat Rev Microbiol. 2021 Apr;19(4):241–55. 
12.    Petersen C, Round JL. Defining dysbiosis and its influence on host immunity and disease. Cell Microbiol. 2014 Jul;16(7):1024–33. 
13.    DeGruttola AK, Low D, Mizoguchi A, Mizoguchi E. Current Understanding of Dysbiosis in Disease in Human and Animal Models. Inflamm Bowel Dis. 2016 May;22(5):1137–50. 
14.    Singh R, Zogg H, Wei L, Bartlett A, Ghoshal UC, Rajender S, et al. Gut Microbial Dysbiosis in the Pathogenesis of Gastrointestinal Dysmotility and Metabolic Disorders. J Neurogastroenterol Motil. 2021 Jan 30;27(1):19–34. 
15.    Sadeghpour Heravi F. Gut Microbiota and Autoimmune Diseases: Mechanisms, Treatment, Challenges, and Future Recommendations. Curr Clin Microbiol Rep. 2024 Jan 16;11(1):18–33. 
16.    Pascal M, Perez-Gordo M, Caballero T, Escribese MM, Lopez Longo MN, Luengo O, et al. Microbiome and Allergic Diseases. Front Immunol. 2018;9:1584. 
17.    Anand N, Gorantla VR, Chidambaram SB. The Role of Gut Dysbiosis in the Pathophysiology of Neuropsychiatric Disorders. Cells. 2022 Dec 23;12(1):54. 
18.    Bandopadhyay P, Ganguly D. Gut dysbiosis and metabolic diseases. I: Progress in Molecular Biology and Translational Science [Internet]. Elsevier; 2022 [Citeret 24. maj 2024]. p. 153–74. Tilgængelig på: https://linkinghub.elsevier.com/retrieve/pii/S187711732200093X
19.    Santana PT, Rosas SLB, Ribeiro BE, Marinho Y, de Souza HSP. Dysbiosis in Inflammatory Bowel Disease: Pathogenic Role and Potential Therapeutic Targets. Int J Mol Sci. 2022 Mar 23;23(7):3464. 
20.    Kim GH, Lee K, Shim JO. Gut Bacterial Dysbiosis in Irritable Bowel Syndrome: a Case-Control Study and a Cross-Cohort Analysis Using Publicly Available Data Sets. Jacobs JL, editor. Microbiol Spectr. 2023 Feb 14;11(1):e02125-22. 
21.    Breton J, Galmiche M, Déchelotte P. Dysbiotic Gut Bacteria in Obesity: An Overview of the Metabolic Mechanisms and Therapeutic Perspectives of Next-Generation Probiotics. Microorganisms. 2022 Feb 16;10(2):452. 
22.    Guo X, Huang C, Xu J, Xu H, Liu L, Zhao H, et al. Gut Microbiota Is a Potential Biomarker in Inflammatory Bowel Disease. Front Nutr. 2021;8:818902. 
23.    Zwezerijnen-Jiwa FH, Sivov H, Paizs P, Zafeiropoulou K, Kinross J. A systematic review of microbiome-derived biomarkers for early colorectal cancer detection. Neoplasia N Y N. 2023 Feb;36:100868. 
24.    Manor O, Dai CL, Kornilov SA, Smith B, Price ND, Lovejoy JC, et al. Health and disease markers correlate with gut microbiome composition across thousands of people. Nat Commun. 2020 Oct 15;11(1):5206.}